Al Amal DK byder velkommen til fællesspisning for sine medlemmer såvel som ikke medlemmer.
Det er traditionens tro en rigtig hyggelig aften, hvor den gastronomiske verden folder sig ud fra flere forskellige kulturer. Alle deltagende tager en ret med svarende til det antal spisende deltagere.
Vores fokus er her – igen – den sociale arena, hvor vi på tværs af kulturer, hudfarver, etnicitet og baggrund, er sammen. Fællesspisningen er en rigtig hyggelig og konstruktiv måde at lære hinanden bedre at kende på.
Tag eventuelt din kære nabo under armen, og inviter ham/hende eller dem med.